Målgruppeformulering:
Målgruppen er 9. og 10. klasses elever, som kommer fra forskellige skoler og som derfor har en spredt faglig baggrund.
Dette kræver en individuel læring på forskellige områder, hvilket vil være med til at afdække den enkelte elevs faglige problemer og afhjælpe disse.
Målet er, at alle elever skal til folkeskolens afgangsprøve eller 10-klasses prøven. Elever i 10. klasse kan i samråd med lærer og forældre tage stilling til, hvilket prøveniveau de vælger ved skoleårets afslutning. Der anvendes ikke et bestemt undervisningssystem, men derimod relevant litteratur fra Amtscentralen, bibliotek og kopiark.
Målsætning
Formålet med undervisningen er at bibringe eleverne et danskfagligt niveau, der vil muliggøre deres videre uddannelse og samfundsforståelse samt kommunikative færdigheder i et moderne samfund.
Indhold:
- 9. klasse vil have et passende antal diktat og læseprøver
- Skriftlig fremstilling - til forståelse af genrer, skriftsprogets virkemidler og tekstopbygning.
- Hovedværker - som generel læsetræning. Endvidere som grundlag for analyse og perspektivering.
- Arbejde med forskellige genrer - til forståelse af litteraturens foranderlighed gennem tiden og de særegne træk ved den enkelte genres udtryksform. End- videre vil faglige begreber som forfattere, perioder, medier og analysemetoder blive introduceret.
- Mundtlig fremstilling til formidling af viden samt brug af sprogets poetiske funktion.
- Læse- og notatteknik - til udvælgelse af stof, indsamling og strukturering af væsentlig viden.
Undervisningsmetode
Undervisningen vil være en vekselvirkning mellem klasseundervisning og gruppearbejde samt individuel læring.
Vi lægger stor vægt på den personlige udvikling tillige med faglighed. En personlig udvikling gennem aktuelle debatemner, hvor sproget vægtes som middel til argumentation og konfliktløsning. Elevens egne erfaringer er vigtige for at kunne perspektivere tekster til samtiden.
|