Se dette videoklip fra elevernes opsætning af musicalen ”Love is all you need”
 
Lundby Efterskole

Skriftlig prøve

 

Her kan du hente skolens standardark til de skriftlige prøver

 

 

Retningslinier og forhold under prøven

  1. Opgavesættene må ikke bringes uden for lokalet, så længe prøven varer. Dog kan skolelederen eller dennes stedfortræder bringe opgavesæt fra et lokale til et andet, hvis der er behov for det.
  2. Eleven må normalt ikke forlade lokalet, før besvarelsen er afleveret. Er det imidlertid nødvendigt for en elev at forlade lokalet under prøven, skal det ske under ledsagelse af en af de tilsynsførende.
  3. Ved prøver med en varighed på 3 eller 4 timer skal en af de tilsynsførende 1 time, 30 minutter og 10 minutter, før prøven slutter meddele eleverne, hvor lang tid der er tilbage af prøvetiden.
  4. I det sidste kvarter før prøvens ophør må ingen elev forlade sin plads. Ved udløbet af den tid, der er afsat til prøven, tilkendegiver de tilsynsførende, at prøven er afsluttet. Eleverne skal blive siddende og må ikke kommunikere med hinanden, før alle besvarelser er afleveret.
  5. Når en elev ønsker at aflevere sin besvarelse, skal det ske til en tilsynsførende. Eleven må først forlade sin plads, når den tilsynsførende har kvitteret for modtagelsen af opgavebesvarelsen. Eleven afgør selv, hvilke ark der indgår i besvarelsen, som afleveres til bedømmelse. Eleven nummererer disse ark, og det samlede antal ark angives på hvert ark. Eleven underskriver sin besvarelse. Den tilsynsførende skal sikre sig, at alle rubrikker på arkene med besvarelser er korrekt udfyldt. Den tilsynsførende attesterer ved sin signatur, at besvarelsen er endeligt afleveret til bedømmelse, at antallet af ark svarer til det i felterne anførte, samt at det er kontrolleret, at arkene er fortløbende nummererede. Ikke-afleverede besvarelsesark forbliver i lokalet, til prøven er afsluttet.
  6. Elever, der afleverer deres opgavebesvarelse ved prøvetidens udløb, kan tage opgaven og de af deres besvarelsesark, der ikke er afleveret til bedømmelse, med ud af eksamenslokalet. Elever, der har afleveret tidligere, kan umiddelbart efter prøvens afslutning afhente et eksemplar af opgaven samt de af deres besvarelsesark, der ikke er afleveret til bedømmelse.

 

Andre regler om prøveafvikling:

 

  1. Konsekvenser af sygdom eller udeblivelse af andre uforskyldte grunde:
    En eksaminand, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller anden uforskyldt grund, får mulighed for at aflægge prøven på et andet tidspunkt.
  2. Anvendelse af hjælpemidler:
    Anvendelse af hjælpemidler under en prøve er tilladt, i det omfang centrale bestemmelser foreskriver.
  3. Hvornår en prøve er begyndt:
    En prøve er begyndt, når uddelingen af opgaver er begyndt, eller når eksaminanden er gjort bekendt med prøvespørgsmålet, opgaven, opgavetitlen, forberedelsesmaterialet eller lignende.
  4. Konsekvenser af at komme for sent:
    En eksaminand, der kommer for sent til en skriftlig prøve, betragtes som udeblevet. En eksaminand, der kommer for sent til en mundtlig prøve kan, hvis forstanderen finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet, få tilbud om at komme til prøve på et senere tidspunkt.
  5. Særlige prøvevilkår:
    Der tilbydes ikke prøve for elever med særlige behov.
  6. Konsekvenser af at skaffe sig eller yde uretmæssig hjælp:
    En eksaminand, som ved en prøve gribes i utvivlsomt at skaffe sig eller give en anden eksaminand uretmæssig hjælp eller i et utvivlsomt forsøg herpå, eller som ved en prøve har benyttet ikke-tilladte hjælpemidler, bortvises fra den pågældende prøve.
    En eksaminand, der under prøveforløbet overtræder ordens- og eksamensreglerne, bortvises fra prøven.
    Mobiltelefon eller andet kommunikationsudstyr må under ingen omstændigheder medbringes i prøvelokalet.
  7. Konsekvenser af forstyrrende adfærd:
    Forstyrrende adfærd vil medføre bortvisning fra prøven.
  8. Klageprocedure og klagefrister:
    Bortvisning fra en prøve medfører, at eventuelle karakterer bortfalder. En evt. klage skal meddeles skolen hurtigst muligt, og skriftligt være skolen i hænde indenfor en uge.

 

 

 

 

 

Indmeldelse
Print
Sitemap
Kalender & Nyheder
Find os
Elever
Kontakt os

Du skal vælge en af vores 5 linjer: Hestelinjen med egen hest, Friluftslinjen, Idrætslinjen, Dramalinjen eller Musiklinjen

Efterskolevej 8 

4750 Lundby  

Tlf: 55 76 71 03

Vi vil give dig et efterskoleår, hvor du bliver udfordret. Det er somme tider hårdt, tit sjovt

og altid i selskab med gode kammerater.